Nogle gange…har man bare lyst til at skrige andre folk ind i hovedet om at de skal få styr på deres “ting”, det kan være penge, hunde, børn og liv (fyld selv mere på) – men når man ikke er sådan en slags menneske lader man naturligvis være med det.
Det er svært at forholde sig til at andre mennesker måske ikke har helt den samme tilgang til tingene som en selv. Forleden sad jeg eks. på cafe og længere henne i cafeen sad en mor med barnevogn hendes veninde, de sad og drak kaffe latte, mens barnet nede i barnevognen tydeligvis ikke gad det. Der var skrål og skrig og moderen så ikke ud til at kunne høre det – trods det at barnevognen var kantet ind ved siden af hendes bord – det har man bare lyst til at råbe af sådan en person om at hun måske lige skulle tage sit barn op af hensyn til barnet og alle os andre….eller er det bare mig…
Jeg så også forleden dag en mand der var så tyk at han ikke komme ned i stolen på Burger King. Jeg sværger, han havde nok et BMI på over 50 – det var helt vildt. Så havde han bestilt to menuer – der har man bare igen lyst til at råbe af ham. Men hvordan kan man tillade sig det? Hvordan kan det være at vi godt må være efter rygere fordi de belaster sygehusene og skader sig selv, men man må ikke være efter de fede? Der er bare nogen mennesker der skulle tvinges på slankekur.
Nå, det var lige et par sure opstød jeg lige skulle af med – håber i kan følge mig og at det ikke er mig der er galt på den.
