Som ung journalistelev på et lokalt dagblad oplevede jeg lidt af hvert i den første del af min karriere, hvor jeg naturligvis endnu ikke havde specialiseret mig på nogen måde. Nogle af de opgaver, jeg holdt mest af, var at referere fra retssager i vores lokale tinghus. Det var især straffesager, jeg godt kunne lide at beskæftige mig med, mens civile søgsmål nok var det, der kedede mig mest, selv om de i mange tilfælde kunne have langt mere vidtrækkende følger for samfundet som sådan.
Mange sager
Det løber op i mange snese sager, jeg har siddet som referent ved, og jeg blev efterhånden et kendt ansigt i retten, så dommeren og det øvrige retspersonale altid hilste venligt på mig, hvis vi løb på hinanden på gaden.
Det gav mig også den fordel, at jeg følte mig velkommen til at spørge, hvis der var et eller andet, jeg ikke helt forstod. Det gjorde jeg naturligvis ikke under selve retsmødet, men dommeren havde på et tidspunkt nævnt for mig, at han hellere så, at jeg spurgte mig for efter retsmødet, end at der kom til at stå noget vrøvl i avisen.
Så det tilbud har jeg ofte benyttet mig af. Det gælder ikke mindst i sager om bedrageri, som i nogle tilfælde kan være ganske indviklede. I retten anvendes der naturligt nok stort set kun juridiske termer, og hvis man ikke selv er jurist, kan det fra tid til anden godt være lidt dunkelt, hvad et bestemt juridisk udtryk egentlig dækker over.
Forsvarsadvokaten
Jeg husker tydeligt en bestemt forsvars advokat, som udelukkende talte i vendinger, som kun jurister kan forstå til fulde. Jeg har flere gange oplevet, at dommeren spurgte et vidne eller den tiltalte, om vedkommende nu også helt forstod, hvad der blev sagt. Og når vedkommende så gav udtryk for tvivl om, hvad det var, advokaten havde udtrykt i sit spørgsmål, kunne dommeren godt finde på at bede advokaten om at tale i et mere jævnt sprog, for det er selvfølgelig vigtigt, at de involverede parter er helt klar over, hvad et spørgsmål rent faktisk drejer sig om.
Jeg har også ofte refereret fra straffesager, hvor det handlede om færdselsforseelser. Vores avis dækkede selvfølgelig ikke de helt banale sager, men hvis en forseelse havde resulteret i et færdselsdrag eller alvorlig tilskadekomst, følte vi os altid forpligtet til at orientere vores læsere om udfaldet af en retssag.
Spirituskørsel
I beklageligt mange tilfælde lød tiltalen for kørsel i spirituspåvirket tilstand, og i den forbindelse var der ofte også tale om overtrædelse af en hel stribe andre bestemmelser i færdselsloven. I mange tilfælde var det blandt andet overskridelse af hastighedsbegrænsningen, der var med i anklageskriftet. Det var mest, når der var tale om unge bilister, som havde fået nogle øl for meget og derfor følte sig som verdensmester bag et rat og kørte alt for hurtigt.
I den slags retssager bliver følgerne for offeret ofte udmalet meget tydeligt, og jeg er ikke i tvivl om, at overværelsen af de retssager har haft en medvirkende effekt på mig, så jeg aldrig har kørt spirituskørsel.
