Det er mig, der laver mad på skolen, og det har jeg gjort i over 15 år nu. Jeg har set lidt af hvert, og jeg har også gjort mig erfaringer med diverse allergibørn. Men de sidste 4-5 år har jeg set noget i kraftig stigning: Antallet af børn med sukkersyge. Og det synes jeg godt nok er skræmmende. Det er især børn, der er tykke eller ligefrem fede, der er ramte af diabetes. Og i dag laver jeg mad og drikke til sukkersyge hver eneste dag. Det er sådan noget, der gør mig ked af det på ungernes vegne.
Hvert barn sin blodsukkermåler
Hvorfor skal det være nødvendigt, at selv børn ned i 10-12 års alderen skal rende rundt med en blodsukker måler og måle blodsukker dagen lang grundet diabetes? Hvad er der gået galt i vores måde at fodre børnene på, siden de er blevet så fede, som mange af dem faktisk er?
Og min veninde Lise, der driver en hjemmeside om at tabe sig, fortæller om flere og flere helt unge, der er desperate efter et hurtigt vægttab. Det eneste de har i hovedet er: Hvordan taber man sig hurtigt? De burd ei stedet have haft forældrenes opmærksomhed, så deres overvægt slet ikke var opstået. Det er tæt på forsømmelse og mishandling at lade sine børn blive fede.
Dels er der det sociale aspekt i at være overvægtig, og dels er der det sundhedsmæssige. Når jeg skal lave mad specielt til diabetikere, og jeg for få år siden ingen havde og i dag har mange, er det altså et tegn på, at noget er galt. Helt galt!
Men hvordan råber vi forældrene op, så de holder op med at fodre børnene med sukker og dårlig mad fra McDonalds og andet skidt? Hvem har et godt bud på det?
