Vores datter Emilie væltede på cyklen lige efter sommerferien, et hændeligt uheld hvor hun havde været uopmærksom. Hun landede på ryggen i vejkanten og havde så stærke smerter, at hun ikke kunne komme på benene igen. På skadestuen blev Emilie undersøgt grundigt, hun blev røntgenfotograferet og scannet. Røntgenbillederne viste et grimt brud på hånden og samme eftermiddag blev hun opereret, fik søm og skruer i bruddet og en gips om armen. Emilie havde ikke ondt i håndleddet efter operationen, men klagede derimod over rygsmerter.
Lægerne viste os billeder af både røntgenoptagelserne og scanningen, og der var, som de fortalte os, ikke skyggen af brud eller anden kvæstelse i ryggen. De fortalte os, at Emilies rygsmerter formentlig stammede fra faldet, og at de ikke kunne anbefale anden behandling end smertestillende medicin og ro, så længe hun havde ondt.
Derhjemme blev de næste dage uoverskuelige både for Emilie og for os, vi var ikke i tvivl om, at pigen havde ondt, de smertestillende piller virkede ikke optimalt, vi måtte løfte hende ud på toilettet, løfte hende op at sidde, når hun skulle spise eller drikke, men det værste var, at hun græd og nærmest skreg, når vi rørte ved hende. Heldigvis fik vi hjælp af vores egen læge, som jeg kontaktede en morgen, hvor ingen af os havde lukket et øje i løbet af natten, og heldigvis tilbød han at aflægge et besøg hos os. Efter at have tilset og undersøgt Emilie foreslog han, at vi hurtigst muligt fik en tid til hende hos en akupunktør, han var overbevist om, at akupunktur kunne lindre Emilies rygsmerter. Min mand og jeg var en anelse overraskede over, at vores praktiserende læge foreslog en alternativ behandler, men vi tænkte ikke videre over hans forslag på det tidspunkt.
Hos akupunktøren dagen efter, hvor vi kom bærende på Emilie, som græd højlydt af smerter, blev vi først orienteret om, at piger i 10 års alderen, som ikke er udvokset endnu, har bløde led men stramme muskler. Dette i forening kan udløse voldsomme smerter, hvilket vi kunne forstå logikken i, og efter at have fortalt akupunktøren, at Emilie var grundigt undersøgt på sygehuset, hvor man ikke havde konstateret brud i ryggen, gik behandlingen i gang. Vi fik at vide, at akupunktøren ville give Emilie en smertebehandling, og at han havde en forventning om, at hun stille og roligt i løbet af en uge gradvist ville blive smertefri. Emilie var meget samarbejdsvillig, hun fik nåle sat ind forskellige steder på kroppen, og vi blev undervist i, hvordan vi skulle håndtere nålene derhjemme. Da vi tog afsked med behandleren, blev jeg overrasket over, at han ikke tilbød os en ny tid, men det mente han ikke var nødvendigt, med mindre Emilie ikke responderede på den iværksatte smertebehandling med akupunktur.
Nu, tre dage efter besøget hos akupunktøren er der ved at ske et mirakel. Emilie står selv ud af sengen, hun er begyndt at interessere sig for sine omgivelser, veninderne, maden og film i fjernsynet. Nu ser fremtiden lys ud for os alle tre.
